Første-udgaven af Hærværk (1930)

Førsteudgaven af Tom Kristensens hovedværk

Forsiden af førsteudgaven til Berlinerluft (1999)

Udkast til Berlinerluft

 Den endelige udformning, med den " jødegule" titel .Læs mere herom i teksten til højre

 

 

 

 


 

Brandenburger Tor 1939  

 

 

  
 

 

 Brandenburger Tor i solnedgang. 2009

 

 

 

360 sider paperback
Illustreret, herunder
27 sider i farver.
Vejledende udsalgspris:
339,- kr

Køb den hos din boghandlel
eller bestil over nettet

boglader henvises til www.bogportalen.dk

eller www.bod.dk

Med venlig hilsen 
Forlaget MillennivM Overgaden O/V 36, 3, th DK-1415 København K

www.millen.dk

PRESSEMEDDELELSE. Til kulturredaktionen, skønlitteratur

Madeline Rundstens Asfaltroman begynder, hvor Tom Kristensens HÆRVÆRK endte. Jastrau bliver nemlig sekretær for økonomiprofessor Julius Geberhardt op igennem 1930'erne. 

Ole Jastraus dagbogsblade fra Berlin 1930-39
Historisk roman af Madeline Rundsten

Madeline Rundsten: Berlinerluft.Ole Jastraus dagbogsblade fra Berlin 1930-39. Historisk roman. ISBN 978-87-90699-01-7 
PLAN A: Tom Kristensen skriver sin afholdsroman HÆRVÆRK (1930).

PLAN B. Ole Jastrau skriver sin dagbog i Berlin 1930-39,med nænsomhed og også lidt hårdhændet »redigeret« af nutidens Madeline Rundsten (f. 1975).

PLAN A er også motorvejen AVUS, der lander Autobahn ved Brandenburger Tor, som det fremgår af forsidebilledet.
(AVUS står for Auto-Verkehrs-Umleitungs-Strasse), og fører via Charlottenburger Chausee gennem Tiergarten.

Berlinerluft er blevet til over en periode på ti år, og giver et glimrende indblik i Ole Jastraus genvordigheder med det nye regime, ikke mindst da han har en jødisk kæreste, og alene af den grund pådrager sig regimets opmærksomhed (rent bortset 
fra sin kommunistiske fortid i København i begyndelsen af nitten hundrede og tyverne). Bliver Jastrau medløber? Igen?

Med en indledning fra 1999: JASTRAUS LUFTKASTELLER
og et efterskrift fra 2009: JASTRAUS JØDISKE BERLINMUR

Bagsideteksten:

Et must for alle kendere af Tom Kristensens roman HÆRVÆRK fra 1930. At udgive en dagbog som denne fra 1930’erne, er som at lukke en talende ravn ud af volieren. At trykke efterladte papirer er som at vikle en mumie ud af sin bandage. Denne dagbogsroman - forfattet af Ole Jastrau under hans tid som privat sekretær for økonomiprofessor Julius Geberhardt i Berlin - og redigeret af Madeline Rundsten efter det møjsommelige konserveringsarbejde med jordslåede originalmanuskripter, hvis sammenklæbede sider og udflydende blæk har gjort tydningen særdeles vanskelig, som var det dødehavsrullerne, vi her stod med. Meget luft blæser igennem historien, siden dengang, hvor Tom K.’s roman HÆRVÆRK slap læseren.

Berlinerluften - tør og blid som en sval Chablis - eller en Weiße mit Schuß måske? - op til Hitlers magt overtagelse i ‘33. Det nydelsesrige men myreflittige Berlin - centrum i et nyt Sparta - under hagekorset, der også var Carlsberg- bryggeriernes famøse ølkors. Et Berlin bebyrdet med et politisk førerskabs storhedsvanvid, men også valplads for striden mellem (bauhaus-)modernisme og klassicitet og klassicisme, mellem objektiviet og sbjektivitet og jeg'ets rolle overfor samfundet etc.etc.

Dagbogen byder på et møde med luftfartsministeren Herman Göring, der har stor veneration for skandinaven Ole Jastrau, og som tager Jastraus semitiske kone med i købet, når det gælder om at vinde Julius Geberhardt for det nationale projekt med udarbejdelsen af fireårsplanerne, der skal forberede og opruste Tyskland til storkrig. I persongalleriet optræder blandt mange andre den irske modernistiske forfatter til ILLIAD, Raymond Royce. og digterspiren Hugh Weston, med sin debutsamling THE SPOKESMEN.

Meget vand er imidlertid løbet igennem Spree siden Brandenburger Tors vingede bronze-Nike fra 1794 (en tid Napoleons bytte i Paris) og hendes hestefirspand fik et goldener Schuß med det eklatante nederlag i 1945 (om ikke før). Quadrigaen blev støbt om i 1958, hvor DDR fjernede jernkorset fra standarten. Med Die Wende og genforeningen i 1990 genvandt den detroniserede Nike sin magiske tryllestav.

Dagbogen er bevisførelsen for Jastraus gradvise indsynken i sig selv og i private spekulationer. Droger - tango and cash - medikamenter, som I hine tider med helt anderledes rundhåndethed end i dag uddeltes til det værdigt trængende homo duplex - f. eks forelå amfetamin i håndkøb! At det blev Jastraus skæbne, ville Tom Kristensen, der foretrak flasken, sikkert have misbilliget. Men når forfatteren har skrevet det sidste ord og lagt pennen fra sig, fra da af lever figurerne deres eget liv - som Rundstens dristige romandebut, der ikke skal læses lineært, til fulde viser. Læseren inviteres til at bladre tilfældigt i denne roman - Berlin-ekspressen anno dazumal!

Madeline Rundsten (f. 1975 i København) debuterede i 1999 med digtsamlingen VERS. Forfatterskabet omfatter både skønlitteratur og essayistik. VISCONTI I FJOR I VENEDIG (filmmonografi, 2006). DEN DØDE STAD (Stefan George i oversættelse, 2009). Berlin er er p. t. hendes „Wahl-Heimat”. 

BERLINERLUFT har været ti år undervejs - Nøjagtig dét tidsspand, eller dekade, som handlingen af dagbogsromanen udfylder. Bortset fra romaneksperimentet TVILLINGEN  SYLVIA  (et dobbelthæfte fra 2003) er dagbogs- romanen BERLINERLUFT Madeline Rundstens hidtil største skønlitterære luftslag.

ET PAR ORD OM OMSLAGET

BERLINERLUFT er lay-outet af maleren og grafikeren Hans Jørgen Rundsten,
der med sin baggrund i reklamebranchen (jeg havde nær sagt "propagandabranchen. En inskudt bemærkning af hans lillesøster), har stået for det udspekulerede omslag med forsiden, der benytter et fotografi taget fra toppen af Siegessäule, fra dens nuværende placering), i retning af Stadtmitte med Albert Speers omdannelse af Charlottenburger Chausse, omdøbt til Ost-West-Achse (paradeavenuen skabt til Hitlers 50-års fødselsdag den 20. april 1939, med den medfølgende militærparade), altsammen skildret af Ole Jastrau..

Albert Speers lygtepæle er der stadig, men hagekorsene, ørnene og fakkeltårnene er der ikke mere, ligesom alle Tiergartens træer er nyplantede, som en gave af den engelske Dronning Elizabeth II af Storbrittanien, idet parken blev ribbet kort efter krigen af det frysende Berlin. Men det var længe efter Ole og Marietta Jastraus sortie fra den tyske rigshovedstad. Chausseen danner AVUS-motorvejens forbindelse til og fortsættelse i Unter den Linden. (en parallel til vores gamle Lyngbyvej og Kystvejen mellem Charlottenlund og Klampenborg, sat i værk af Danmarks "fører", statsminister Th. Stauning.

I den endelige udformning er titlen BERLINERLUFT (udformet med en frakturskrift) farvet gul-orange. Dén gyldne farve, som Hitler havde fjernet fra det tyske flag, ligesom han eliminerede, bortskaffede, udryddede det jødiske befolkningselement, idet den gule farve, med middelalderens gule hatte, og Anden Verdenskrigs gule stjerner, afledt af guldet i det tyske frihedsflag fra 1848-revolurionen (som idag fungerer som forbundsrepublikkens flag), idet guldet henføres til det såkaldte "jødeguld", det vil sige finanssektoren, der jo havde svigtet i den internationale økonomi, på grund af udgifterne fra Den første Verdenskrig 1914-18, hyperinflationen i Tyskland 1925 i forbindelse medd betalingerne af krigsskadeerstatningerne stadfæstet i Versailles-freden, og Wall-Street-krakket, der i forbindelse med guldvalutaens svanesang og den påfølgende massearbejdsløshed i begyndelsen af trediverne gav Hitler-bevægelsen vind i sejlene.

Alt dette gøres der rede for i Ole Jastraus dagbogsblade fra Berlin, og i det tilhørende materiale.

Første del: BORGERLIGHEDENS KABALE
Anden del: FANTASIENS DRØMMERIGE

Illustreret med autentiske tidsdokumenter, 
herunder to boulevardpresse-udklip fra 1935
samt et brev i faksimile fra Hermann Göring
foruden talrige illustrationer fra tiden.

Marietta Levisohn-Bier. Pasfoto 1932


Improbe Neptunum accusat qui iterum naufragium facit :
Den anklager Neptun med urette, som lider skibbrud for anden gang

Det er let at være imod Hitler, når der ingen Hitler findes
(Hans-Jürgen Syberberg)

Noli foras ire, in interiore homine veritas :
Vend dig ikke udad, i det indre bor sandheden

Jeg vil bryde op og gå til min far
(Lukas 15,18a)

Thi frelsen udgår fra jøderne
(Joh. 4.22)
 
























operetten "Fran Luna" (1899)



























 

< Til forsiden
Rundsten-bøger i handelen>