OVERGADEN 1415 ≈ OVEN VANDET
akademi for æstetisk kunst
(tidligere Galerie Casablanca, Christianshavns Torv 2)

kurator: Christian Klamm

Kunstarterne bør "tale" med hinanden. Derfor opstod ideen til tidsskriftet KLM - Kulturelle og Litterære Meddelelser
- som forum for tidsånden - eller som dens dementi, idet vi søger mod de klassiske og arkaiske værdier.

<>Vi tror ikke på,  at mennesket har udviklet sig - det kan simpelthen ikke passe, at det såkaldte "nye menneske" grundlæggende adskiller sig fra
det gamle. Vi er overbeviste om, at genetikerne om føje tid, når arvemassen er blevet katalogiseret og arkiveret, vil komme til samme resultat.
Og hvis der endelig er tale om forandring - kunne man så ikke lige så godt forestille sig et tilbageslag, en regression?

 Hvorfor har det nye menneske for eksempel ikke afskaffet lidelser og krig? Og den hysteriske materialisme hos et hylende,
dybt utilfredstillet barn, en "rigtig-rigtig" kæmpe-baby, der bare vil have mere og mere - sutteklud! Er det virkelig kulturens slutmål?
Kulturen og civilisationen har haft sine store stunder, samfund undergår store forandringer, ikke mindst på
teknologiens område.
Men de fysiologiske forudsætninger, de menneskelige grundvilkår - har ikke rykket sig en tøddel - og hvorfor skulle de også det?
Vi ser derfor ikke udviklingen som en nødvendighed, knap nok som et uundgåeligt onde, der gennem en
risikabel gambler-modernisme næppe synes til at overvinde. Alligevel vover vi forsøget! Links:

MillennivMs foyer                                     forlaget og tidsskriftet                         Poesiens dag

Kunstgalerie (web art gallery) klik her