- udsender igennem hele jubilæumsåret 2005 en række
delvis ny-illustrerede guldalderklassikere,
respektfuldt
eller respektløst som muntre tirsdagshæfter.

Redaktør, formand for Selskabet H. C. And & Co. Dr. Phil. Johann D. Møllehuus står selv bag den første offentliggørelse 1. April 2005 med den sensationelle afsløring af H. C. Andersens hemmelige sexliv,
sammenholdt med nyopdukkede litterære passager fra et af hans skjønne Æventyr, der røber eventyrdigterens udpræget selvhenførende (eksalteret), psykotisk skizofrene personlighedstype og biseksuelle transvestisme, der havde klar fetichistisk karakter og af abnorm, psykoaffektiv tendens. H. C. Andersen var med andre ord en mærkelig personage.

Og alligevel elsker vi ham, også for hans eventyr og fortællinger,
uanset hvor mærkelige, sære og makabre, de end kan forekomme
den uhildede læser eller tilhører. Følg med i afsløringerne her på siden, køb hæfterne igennem IBooks eller bestil hos Deres lokale boghandler.
Følg med i hans oplevelser og betragtninger fra HCA-året her på siden.

4. notat:
Hans Christian Andersen,
opstegen fra de Døde,udtaler:


Jeg var maa først ile med en Tilstaaelse, thi jeg var sletikke i Danmark paa
min runde Dag, jeg var i den hellige Stad Rom for at bivaaane den fromme Faders Bortgang fra Livet heer paa Jorden. Saa blive der Trængsel oppe i Himlen, og det faldt Altsammen særdeles beleieligt for mig, at jeg kunde bortlogere mit Værelse deroppe til nogle Engle, mens jeg er på Jorden i anledning af HCA2005-halløiet.

For os Døde - endskiønt viere Udødelige - er Reiser en smal sag, vi ere jo kun Aand og flyve ligesom Vinden!
Det storre arrangement til min Ære afholdt ude paa det store Idræts-stadion kan jeg senere overvære paa
Billedsskiærm; nuvel - det faa vente.

Min 200-Aars dag, som jeg har ventet saa længe paa. De villedende Fodspor paa Kiøbenhavns
Gader og - især Stræder, der føre ikke blot forbi Nyhavn, Rolighed paa Østerbroe, Det Kongelige
Theater - jeg kunde bedre lide det gamle, men til Wagners Kiæmpeorkester, der til tider giør een
aldeeles udmattet og giør gandske døv, forekommer mig at Vildsporene, der vare lagt i Stenbroen,
førte lige lukt til de mere unævnelige Beværtninger inde i Byen. Jeg følger dem en kende slavisk og
mesmericeret- og pludselig staar man foran Pan Club, dejlige Fruentimmere - men de var vist
alle til en side. Det var bleven nat; Pan-Club Og Cozy bar, jeg har skrevet det ned. Maanen lyste
paa Himlen, vi kom til Sodoma, det hed i Cozy Bar, der er var en lastens Buule.


Endskiønt jeg frastødes ved det alt for piquante, drog jeg ud til Rolighed for at vederquæge Sjælen.
Der var alt lavet om Lejekaserner, intet af den fordums Idyll - men selvfølgelig ikke heelt som paa
Nørrebro; men der var sat en Mindeplaquette sat op - Kardinalerne, som begge er meeget betaget og
enthusiastiske om min Kunst, ogsaa mine Romaner, for hvilke jeg udgav mit Hjerteblod -
og som selvfølgelig ikke blive læst. Voxne læse mig ikke mere! De gloe istedet paa Billedsskiærm!

Kun Børnene læse mig! Det ere mig en Trøst! Maaske der er ingen Voxne tilbage. Hansgeorg Lenz,
Tydskeren der kom til Danmark efter hiin morderiske Krig, der jo maatte komme, og som nu med sin
Kone boe i det skiønne Venezia, thi han have ikke mange Venner i Danmark, fordi han var ærlig og
redebon, mente, at mine Romaner og Skuespil var fuldt paa Høide med de bedste Eventyr.

Jeg læse Avis, jeg høre Radio, jo, vi følge godt med deroppe i de evige Saale! Det har ellers ret
skaffet mig Verdensberømmelsen - men læse voxne ikke Bøger mere? Der trist, jeg kunde ikke gaa
Cinematographiens Vegne, jeg er Sprogets Mester; tryllebundet af de elektriske Billedtelegrammer
og rent ud kriigeriske Spil der paa den lysende Legetøissskærm.

Men nu skal jeg være i Kiøbenhavn i det hele Jubilæums-aar - i det mindste til jeg skal dø igen for at
komme op til min Fader - min poetiske Sjælesdundst.
Ak! Thi Jordelivet byder dog paa stor afvexling.
Jeg ville blandt andre - gerne træffe Jørgen De Mylius og enddog selveste Johs D. Møllehus, de kan
ikke ganske være den samme; foruden Madeline Rundsten og James Finnegan og min kiære Navnebroder.
Han er jo fra Albions Strande. Hvis det kan ske paa tydsk, jeg er dog blevet temmelig ferm i det Engelske,
endskiønt ikke mange der tale det deroppe, hvor jeg boe nu, i Musernes Tempel.

Men jeg har været her hele Aaret. Oh, hørte med stor Henrykkelse og Betagelse i Radiofonihusets smukke
Koncertsal Argentieneren Martha Argherich tordne paa de enorme Steinweg-flygler i Brahms, saa hans
Vinger baskede og streed igjennem Luften, som ingen Liszt eller Thallmann kunde giøre hende Kunsten efter -
og saa er det grandiose Thema sletikke af Haydn, høre jeg! Nuvel, Haydnvariationer, det faar være,
- Hut ab!, Et stort Forlag opdagede mig paa Strøget - i 1975, da jeg bare skulle overvære min Begravelse,
dengang ogsaa uden disse skrækkelige Automobiler - og det er ikke sjovt, selv om jeg tilhører Udødeligheden.
Men jeg maa ud i det gode Veir. Ingen Flyvetur - jeg er fuldkommen og i Bund og Grund ret og træt af
al det Reiseri. Jeg er ikke træt af at skrive Historier - og oppe i Gudsmoders stiernespækkede Himmel vilde jeg
faa helt ny Lever, foruden nye, fiine Tænder - om det ikke var fordi at jeg nu var heelt aldeeles gjort af Aand!


© Forlaget MillennivM 2005
Udgivet af
i kommission hos Forlaget MillennivM

Læs pressemeddelelse i anledning af nyudgivelsen af SKYGGEN